Kloeverstierne

Kløversti | Skolegade i 1800-tallet

Foto: kerteminde kommune

I begyndelsen af 1800-tallet havde baggaden  for Langegade ikke noget officielt navn. Der var ingen bebyggelser på strædets vestvendte arealer.

Her lå den store Mølledam, som nu kun er en skygge af sig selv. Der var til gengæld en del haver, ofte kaldet kålhaver. Kål var dengang en af de vigtigste afgrøder. Vi er kun få hundrede meter fra købstadsjordens afgrænsning til nabosognet Drigstrup, og dermed til grænsen for byens udvikling imod nordvest.

Strædet var baggaden til Langegades vestvendte gårde og bygninger. Her lå også nogle af byens store gårde.

Købmand Peter Henriksen Morville byggede i 1720’erne en af byens største købmandsgårde, nu Langegade 81 – 87, med et forhus på 28 fag, ca.35 m. og med tilsvarende lager- og avlsbygninger bagved. Bygningerne, der her er fotograferet i 1916, blev nedrevet omkring 1930. 

Skolerne

Byens befolkning voksede stærkt frem mod 1800, og den gamle latinskole ved Nordre Kirkerist blev for lille. Den er dog bevaret for eftertiden, da den i 1933 blev flyttet til Den Gamle By i Århus.

I 1805 stod en stor ny skole klar i Langegade 37 ( nu apoteket), men da der i 1814 blev tvungen  skolegang for alle, blev der også trængsel her.

Skolegade får sit navn

I 1844 blev Kerteminde skole opdelt i en borgerskole og en realskole. Samtidig blev der bygget et anneks i Skolegade 31, som rummede tre klasseværelser og to lærerboliger. Trængslen fortsætter.

I Baronløkken ( Nørregade) opførtes en ny stor skolebygning i 1902 og Kerteminde Skole står her endnu.

Nye bygninger

Med anlæggelsen af Hans Schacks vej 1962 -63 forsvandt mange gamle ejendomme, og nogle færre nye blev etableret. Nu mere end 50 år efter er det et åbent spørgsmål, hvor godt de nye bygninger i krydset Langegade/ Hans Schacks vej harmonerer med resten af den gamle by. Gaden fik navn efter en af generalerne fra Svenskekrigen i 1659.