Kloeverstierne

Kløversti | Skovstien Rosendalen

Foto: kerteminde kommune

Et dige er en menneskeskabt vold af sten, jord eller tang. Digerne i det danske samfund er lavet for at danne skel mellem sogne, ejerlav, marker og ejendomme eller for at holde kreaturer ude fra dyrkede arealer.

Østfyns Museer mener, at digerne i Lindøbyens skovbælter er såkaldte udskiftningsdiger fra 1797. Det vil sige, at de er anlagt i forbindelse med ophævelsen af landsbyernes jordfællesskab, der blev gennemført for at opnå en mere effektiv udnyttelse af jorden. Overalt i Europa, hvor der tidligere var jordfællesskab, indgik udskiftning af landbrugsjorden, som et centralt led i landboreformer, der gennemgribende forandrede det gamle samfund.

Digerne giver det fynske landskab karakter. På herregårdene findes de majestætiske stendiger, og overalt i landskabet findes de bugtede diger, der er de ældste diger fra middelalderen, eller de snorlige diger, som her, fra udskiftningen.
Bevoksningen på digerne er forskellig fra egn til egn. På Hindsholm og Nordfyn er det de stynede piletræer, der dominerer, på Sydfyn syrener, på Vestfyn hvidtjørn, men slåen, hæg og vild æble er også almindelig.

Digerne er beskyttet af tre grunde: De er vigtige landskabselementer, der giver landskabet karakter, de fortæller om tidligere tiders besiddelsesforhold, landsbystrukturer og dyrkningsformer, og de er levested for truede planter og dyr. I forbindelse med et omfattende områdefornyelsesprojekt, som Kerteminde Kommune står bag, vil der blive foretaget oprydning og beskæring af beplantningen, så digerne igen kom til ære og værdighed.