Kloeverstierne

Kløversti | Statshusmandsbrug

Foto: kerteminde kommune

Frem til 1966 var der jernbane mellem Odense og Kerteminde og videre til Martofte på Hindsholm, og rester af det gamle tracé kan man fortsat se, blandt andet på en stor del af strækningen mellem Dræby og Kølstrup.

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane(OKMJ) blev oprettet i 1900 efter langvarige forhandlinger om linjeføringen, blandt andet om banen skulle gå nord eller syd om Kertinge Nor. I første omgang blev den kun ført til Dalby, men strækningen Dalby-Martofte blev åbnet i 1914.

Stationen i Dræby, hvor Stationsvej udmunder i landevejen, er bevaret, og det samme er resterne af en gammel læsserampe ved holdepladsen (”trinbrættet”) i Trællerup, hvor banen krydsede Kølstrupvej.

Statshusmandsbrug

Også før jernbanen var der aktivitet i Trællerup. Før 1640 var der en lille landsby, som var vokset op omkring hovedgården Trællerupgård. Den var grundlagt i 1500-tallet af Hans Oldeland, hvis våbenskjold kan ses på herskabsstolene øverst i Munkebo Kirke. Han skænkede i 1604 stolestaderne til kirken. I 1640’erne blev både Trællerupgård og de tilhørende bøndergårde opkøbt og nedlagt af Christian IV som led i opbygningen af godset Ulriksholm til kongens søn, Ulrik Christian Gyldenløve.

Den nuværende bebyggelse i Trællerupområdet stammer fra 1922-23, da der som følge af jordlovene fra 1919 blev tvangsudstykket 230 tdr. land fra godset Østergård til 20 statshusmandsbrug. Kolonisterne fik af sognerådet tilladelse til at genbruge navnet ”Trellerup”. I dag kan området dog ikke betegnes som en husmandskoloni. Al jorden er forpagtet eller solgt, og husene fungerer som store parcelhuse.

Navnet ”Sunneroesvej” rummer også en lille historie. ”Sunneroe” er en forvanskning af ”Svinerod”. På arealet mellem Dræby og Trællerup - et overdrev uden for bymarken - lå i landsbyfællesskabets tid en lille skov, hvor landsbyernes svin fandt deres føde ved at rode i skovbunden efter olden.