Kloeverstierne

Kløversti | Torvet

Foto: kerteminde kommune

Siden Kerteminde i 1413 blev købstad har stort set al handel og håndværk skulle foregå i byen. Langegade og torvet har været centrum for handlen. Her lå de store købmandsgårde og ved kirken var torvet. 

I 1770 skriver provst Bøgh, at ingen ud over ham ved at det er torvet. Det var ikke meget bredere end gaden.

Torvet blev større. I 1805 udstedtes en forordning om kirkegårde og begravelser. Der var blevet trængsel på kirkegårdene. Alle købstads kirker skulle anlægge en assistens kirkegård uden for byen. I Kerteminde blev den anlagt vest for Munkebo Port ved Longen. I 1841 var området ved kirken planeret og beplantet, murene brudt ned, og der var opsat stakit i stedet. Gaden var blevet bredere.

Torvet fik sin nuværende størrelse i 1911. Der blev  bygget et nyt rådhus. Kun rådhustårnet var i flugt med gaden, resten blev rykket tilbage.

Ved kirken og torvet lå engang de kommunale bygninger skolen og rådhuset, der også havde arrest. Latinskolen lå på hjørnet af Strandvejen og Nordre Kirkerist. Skolen blev senere  flyttet til Langegade/Skolegade og i 1901 til Nørregade. I 1973 blev der efter kommunesammenlægningen opført et nyt stort rådhus ved Hans Schaksvej. Tilbage på torvet i de gamle rådhusbygninger er der nu bibliotek. Al torveaktivitet er stort set ophørt. Ved festivaler og andre større arrangementer bliver torvet til gågade og festplads.