Kloeverstierne

Kløversti | Ved havnen

Foto: kerteminde kommune

Egnen blev skabt

Munkebo er begunstiget fra naturens side med vand på stort set alle sider. 

 Området fik sit nuværende udseende under den seneste istid for 12.- 15.000 år siden, hvor isen trængte sig frem fra sydøst og efterlod store mængder materiale, der i dag ligger som et buet bakkedrag mellem Odense og Kerteminde fjorde.

Det var store og stærke naturkræfter der var på spil, og i forbindelse med udgravninger til Lindøværftet i 1958 gravede man adskillige meter direkte ned i egnens tilblivelseshistorie, og frem dukkede en række store såkaldte skuresten, der var mærket af passerende klippestykker. 37 af disse skuresten kan i dag ses i to gårdhaver i plejecentret ”Troelskær” ved butikstorvet. Egentlig blev der fundet 949 skuresten på Lindø, men de fleste blev efterladt på fundstedet.

Oldtiden

Der er spor af mennesker og bopladser i Munkebo fra de fleste af oldtidens perioder. De ældste fund er helt fra Brommetiden (ca. 9000 f. K). Af oldtidshøje kan nævnes en meget velbevaret runddysse ved Fiskeløkken samt en del jættestuer. I en af disse fandtes blandt andet en bjørneklo og to kranier med trepaneringshuller, hvoraf det ene er det hidtil eneste fra en kvinde, der er fundet i Danmark. Den fineste af områdets bronzealderhøje er ”Loddenhøj”, som knejser på toppen af Munkebo bakke. Fra bronzealderen kan også nævnes det rige fund man gjorde ved Kystvejen i 1985 i forbindelse med gasledningsarbejdet.

Munkebo – Munkenes bo

Da Knud den Store i 1019 vendte hjem fra England, begyndte udbredelsen af kristendommen for alvor her i landet. Kort tid senere byggede munkene et kloster i Odense, og det var herfra nogle blev sendt til stedet på tangen, der senere blev til Munkebo. Her skulle de bygge et kapel, og fra kapellet skulle de forkynde den nye lære for stedets befolkning. Og det er efter disse første munke at Munkebo fik sit navn.'

Munkene syntes godt om stedet som havde et overdådigt fiskeri. Foruden kapellet havde de bygget sig et ”Munkebo” (et primitivt kloster), og i de følgende århundreder - lige indtil reformationen 1536 - var det Odensemunke der prædikede i Munkebo Kirke.

Det var imidlertid ikke kun munkene der havde set muligheder i Munkebo. Da Odense Å blev for besværlig for de første Odense købmænd, fik de brug for en beskyttet havn ud til havet, og havnen etablerede de her. Munkebo blev Odenses Piræus. .
Nogen stor by blev Munkebo dog aldrig, men den havde indti1 1578 sit eget retsdistrikt for Munkebo og Drigstrup sogne, der således blev forløber for Kerteminde. Munkebos byfoged sad som dommer på Munkebo ting - et friluftsting på pladsen syd for kirkegården.

I mange hundrede år var Fjordvej byens gennemfartsvej. Fra havnen ses Munkebo Kro, som fik sit privilegium i 1826. Før 1826 var bygningen et af byens landbrug, hvis jord i 1802 blev udflyttet til den nybyggede, nu for længst nedrevne "Lindøgård".

Øst for kroen ses ni sammenbyggede huse, hvis historie kan følges tilbage til 1648, hvor det omtales som "Et langt Hus med 9 Vaaninger". Men der har været bebyggelse på lodderne endnu før. Måske er huset i virkeligheden et munkekloster, for langs vandet har der fra ældgammel tid befundet sig et antal bådkåse (bådlejer) til fiskernes pramme. Kåsene forsvandt da den nye amtsvej blev anlagt, men kan være blevt gravet i tidlig middelalder af munkene.

Munkebo Kirke og Svenskekrigen

Munkebo er rig på historie, og flere af de dramatiske begivenheder er knyttet til Munkebo Kirke hvis oprindelse fortaber sig i romansk tid 1100-1250. Kirkens svære vesttårn kan føres tilbage til omkring 1500. Den øverste del af det oprindelige tårn var opført i bindingsværk. Omkring 1700 blev det imidlertid bygget om, men tårnets pyramidetag, som det kendes i dag, er fra begyndelsen af 1800-tallet. Skibets nordvæg består dels af en romansk kampestensmur, dels den gotiske forlængelse der i dag ses som en kombination af granitkvadre og teglstensbånd. 

I haverne bag husrækken over for kirken er der gjort omfattende skeletfund. Forklaringen er at området under svenskekrigene 1657-60 blev byens nødkirkegård. I det sene efterår 1659 opholdt den svenske hær på Fyn sig ved kirken i dagevis - 5.000 mand, alle med hest - og bagefter Hans Schacks danske hær, efter landsættelsen ved Kerteminde, med 6.200 mand, 2.700 heste og 28 kanoner. De lave kuldegrader og den megen trampen gjorde kirkegården ubrugelig til sit egentlige formål, men nedkulingen af døde sognefolk og soldater i en massegrav blev den praktiske udvej.

Under samme for egnen ødelæggende krig gravede præsten, Claus Hansen Nakskov, kirkens hellige kar og sit eget sølvtøj ned på præstegårdens jord, så da svenskerne hjemsøgte præstegården, fandt de intet af værdi. Svenskerne forsøgte at få præsten til at tale og drev ham derfor ud i hans egen fiskedam, hvor han druknede uden først at have røbet gemmestedet.

I 1842 blev den brutale hændelse genopfrisket, da to gårdmandssønner fandt skatten - blandt andet to sølvpokaler - på gammel præstegårdsjord ved Dræby. Samme år som skatten blev fundet, brændte alle bygninger på kirkepladsen i Munkebo ned, men kirken slap. Hospitalet, præstegården, den gamle skole og Møkærgård samt 13 andre huse på Fjordvej blev flammernes bytte, og 24 familier blev husvilde.

Munkebo i nyere tid

Munkebo er i høj grad præget af etableringen af Lindøværftet og Lindøbyen. I løbet af ganske få år omkring 1960 blev der anlagt et værft, 900 lejeboliger og et moderne bycenter efter amerikansk mønster.

Munkebo Havn ved noret, der i dag huser et større antal fritidsbåde, blev etableret i 1961 samtidig med at den nye landevej langs noret blev anlagt. Ikke mindst etableringen af vejen betød omfattende ændringer af området. Den firlængede ”Fjordgården”, der lå tæt ved, blev ofret og ses i dag i en nyere udgave tættere ved noret, fiskernes gamle bådkåse over for Munkebo Kro blev sløjfet og arealet hævet, så vejen kunne anlægges parallelt med Fjordvej.
I takt med at Bycentret i den nye bydel blev etableret, forsvandt butikkerne på Fjordvej, og flere gamle gårde og huse i området blev ofret ved Munkebos ”bygennembrud” da Troels Alle blev anlagt.

Skulpturen

På arealet mellem Munkebo Kro og havnen blev den 12 meter høje jernskulptur, ”Munkebo Skulpturen”, rejst i 1997. Skulpturen der vejer 23 ton, er formet af den fynske billedhugger Kent Holm. Kunstneren har aldrig lagt skjul på at motivet er dybt religiøst. Det understreges af det lille kors på toppen, men den videre tolkning har han overladt til beskueren. Skulpturen blev svejset sammen på Lindøværftet af en snes tidligere værftsarbejdere.