Kloeverstierne

Kløversti | Vindinge Å-systemet

Foto: kerteminde kommune

Vindinge å-systemet er Fyns næststørste vandløbssystem.

 

Vindinge Å udspringer i Freltofte Mose ved Årslev og udmunder efter et 35 km langt forløb i Holckenhavn Fjord, der står i forbindelse med Storebælt. Lige inden udmundingen mødes åen med Ørbæk Å. Vindinge Å har et stort antal små og større tilløb. De største er Kastel Å, Hellerup Å og Lamdrup Bæk. Som de andre større østfynske vandløb har åen et stort fald, men også en relativ stor sommervandføring. For 1000 år siden inden de store menneskelige indgreb begyndte har det næsten overalt været et hurtigt rislende vandløb med en gruset og stenet bund. Et vandløb med en rigt varieret smådyrs- og fiskefauna, og ikke mindst et optimalt ørredvandløb.

Kullerup Sluse
Gennem mindst syv århundreder har Kullerupdæmningen stemmet Vindinge Ås vand op og tvunget den til at dele sig i to: i Ladegårdsåen, som fører over Hjulby Sø, Ladegård sø og videre til Nyborg slot og by med alle voldgravene, og hovedløbet, Vindinge Å, som formindsket fortsætter sit ældgamle oprindelige løb mod havet. Formålet med dette stykke ingeniørarbejde fra højmiddelalderen var at skaffe drikkevand til Nyborg Slot og den nyanlagte Nyborg By, som voksede op omkring det. Man havde vel tilløb af en bæk, som udsprang lidt vest for Hjulby Sø og forløb i en smeltevandsdal ned til udmundingen ved slottet. Men den kunne langt fra klare forsyningen af ferskvand til byen og slottet endsige til drift af den vandmølle, man ønskede at bygge.

Kullerupdæmningen var ikke populær blandt de bønder, som havde del i engene omkring åen ovenfor og nedenfor opstemningen. En større dæmning med sluse blev ødelagt under svenskefejden (ca. 1659). Derefter blev der opført en ny mindre dæmning. Bønderne havde tilladelse til at gennemgrave den i høsttiden på den betingelse, at de derefter igen lukkede hullerne. Det første gjorde de med lyst, det sidste glemte de ofte. I 1726 blev dæmningen udstyret med sluse og stigbord. Dermed var konflikten mellem land og by dog langtfra løst.  Først da der i 1950 blev konstrueret et moderne stemmeværk, faldt gemytterne til ro. I 1996 blev slusen sløjfet og erstattet af en bro og et stryg, der tillader fiskepassage. Det nye anlæg er således dimensioneret, at den samme mængde åvand, så vidt muligt, dirigeres gennem Hjulby Sø og Ladegårds Sø til voldgravene omkring Nyborg som tidligere. 

Vandmøllerne
Engang var Vindinge Å og de andre østfynske vandløb bærere af en betydende del af Østfyns historie og kultur. Her ved åbrinkerne lå i middelalderen mange af landets borge, både kongens, adelens og gejstlighedens. I sammenhæng hermed de talrige vandmøller, som først og fremmest malede korn til mel, men også krudtmøller og stampemøller til klæder, skind og våben. De var landets ældste industrivirksomheder.

Bygningen af vandmøller var populær middelalderen igennem. I 1500-tallet har antallet af møller ved de danske åer toppet for så, til dels ved regulerende lovinitiativer i første del af 1600-tallet, at gå en del tilbage. Med opkomsten af de hollandske vindmøller i begyndelsen af 1800-tallet og med næringsfriheden for mølleri efter 1862 blev vandmøllernes eksistens truet, men endnu i første del af 1900-tallet har de holdt sig i live og har malet. Efter 2. verdenskrig sygnede de dog hastigt hen, og de få, som står tilbage, er nu blot billeder af det forgangne. 

Fyns Amts restaureringsprojekter
I begyndelsen af 1900-tallet har der i hovedløbet af Vindinge Å været 7 mølleanlæg opstrøms Kullerup Dæmningen. De har alle udgjort spærringer for opvandringen af fisk. Da man i 1960’erne begyndte at lave bestandsanalyser i de fynske vandløb kunne fiskeribiologerne konstatere, at Fyn var øen med de mange fine ørredvandløb, men stort set uden ørreder. Kun et par steder konstaterede man ørreder. Udledning af industri- og husspildevand, ensilage, ajle og møddingsvand fra landbruget havde stort set udryddet de ørredstammer, der engang havde været på Fyn. De mange mølleopstemninger og andre totalspærringer havde forhindret ørrederne i at genetablere sig, hvor de engang var udryddet. I Vindinge Å-systemet blev der ved en undersøgelse i 1973 kun fundet ørreder i det største tilløb Kastel Å, samt neden for tilløbets udmunding i Vindinge Å. Hver sommer forekom der dødelighed blandt ørrederne i åen. Åen var på dette tidspunkt stærkt forurenet af industri- og husspildevand.    

I slutningen af 1900-tallet ophørte al mølledrift i Vindinge Å. Fyns Amt begyndte systematisk at skabe passage ved de mange spærringer. Der blev udarbejdet restaureringsprojekter for alle mølleopstemninger, og projekterne blev gennemført, hvor ejeren var positivt indstillet. Den sidste spærring i Vindinge Å forsvandt, da amtet i 2006 lavede et omløb ved Rolfsted Mølle. Nu var der passagemulighed i hele åens hovedløb.  I 2008 kunne det konstateres, at havørrederne i stor stil havde benyttet det gydegrus, der i 2005 – 2006 var udlagt på en flere km lang strækning ved Årslev. Senest i sommeren 2014 er det konstateret, at det vrimler med ørredyngel på den restaurerede strækning.  Der findes nu ørreder i stort set hele vandløbssystemet.

Indtil 1990 var det Fyns Amt, der alene stod for udgifterne til fjernelse af spærringerne. I 1990 bidrog samtlige kommuner via projektet: Det Fynske Havørredeldorado ( nu Havørred Fyn). Der er brugt mange millioner kroner på at fjerne spærringer i Vindinge Å. 

Vindinge å-systemets potentiale som ørredvandløb
I den 35 km lange Vindinge å er der omkring 20 km velegnet gyde- og opvækstområde for ørreder. Der er mange fine tilløb som tilsammen bidrager med strækninger i samme størrelsesordenen, altså omkring 40 km vandløb, der er velegnet som ørredvand.

Fyns Amt vurderede hvert år vandløbenes forureningsgrad. Faunaklasse 7 repræsenterer vandløbsstrækninger der praktisk taget er uforurenet. Ud fra kortet over vandløbenes miljøtilstand i 2004 kan det opmåles, at Vindinge Å-systemet har ca. 19 km i faunaklasse 7, Stokkebækken er nr. 2 med 16 km og Kongshøj Å nr. 3 med 12 km. Det er de smukke og stejle østfynske vandløb, der rangerer højest på Fyn. Til sammenligning har det største fynske vandløbssystem Odense Å kun 9 km med faunaklasse 7. Stokkebækken regnes for Fyns fineste havørredvandløb, men Vindinge Å systemet har i modsætning til Stokkebækken også mange km vandløb med faunaklasse 6 og 5, hvor der er en god ørredbestand.

Dødsruten i Ladegårdsåen
Vindinge Å-systemet er nok det vandløbssystem på Fyn, der har det største potentiale som producent af ørredsmolt, der i saltvand vil vokse op til havørreder til gavn for det rekreative kystfiskeri. Vandløbssystemet er begunstiget af et stort fald og en stor sommervandføring, stort set ingen forureningskilder, og der er skabt fri passage ved de gamle mølleopstemninger. Men ved Kullerupslusen lurer katastrofen. Som det nok så malende er blevet udtrykt, ved Kullerup deler åen sig i den brede motorvej Ladegårdsåen og den stejle cykelsti Vindinge å. Utvivlsomt vil de fleste nedtrækkende store havørreder vælge motorvejen og det samme vil hovedparten af de titusindvis nedtrækkende ørredsmolt. De små ørreder går til grunde i søerne og de mange voldgrave. - Så derfor må forholdene for ørrederne forbedres ved Kullerupslusen, således at hovedparten af de små ørreder via Vindinge Å når ud til kysten for at vokse op til store havørreder. Fra 2016 indgår Kullerup Slusen som et af Naturstyrelsens prioriterede indsatsområder. Der skal skabes målopfyldelse for såvel fisk, smådyr og planter på strækningen ved Kullerup. Der er så store økonomiske og turistmæssige interesser forbundet med et stort og bæredygtigt havørredfiskeri ved de fynske kyster, så der skal fines en optimal løsning.