Kloeverstierne

Kløversti | Fiskergade og Lillestranden

Foto: kerteminde kommune

Fiskeriet har varieret meget siden 1400’tallet. I 1600’tallet var det således dårlige tider. Fiskerne hørte til blandt de fattigste af byens indbyggere. 

Mange af dem var formodentlig bosat i ”Helvede”, en del af Sønderstræde og Søndergade ( nu Fiskergade) og levede under forholdsvis kummerlige forhold. I 1800’tallet lysnede det for fiskerne. Fiskeriet var blevet den næst vigtigste næringsvej efter handel. Søndergade blev fuldt udbygget med pæne rækkehuse. Her boede de fleste af fiskerne. Derfor blev gaden i 1919 omdøbt til Fiskergade. 

De lokale fiskere havde deres både, fiskergrej, skure mv. liggende ved eller ned til Lillestranden.

De god tider for fiskeriet fortsatte efter 1900, hvor fiskerihavnen ved Dosseringen blev bygget. Mange fiskere flyttede fra de trange boliger i Fiskergade til Havnegade, det nye fiskerkvarter.

Området ved det klondyke lignende og meget charmerende kvarter ved Lillestranden er blevet populært. Boligerne i Fiskergade er blevet for liebhavere. Men ved højvande mere end 1,5 mover daglig vande er de også udsat for oversvømmelser. Det er sket et par gange inden for de sidste 10 år.